van Dango billeder

Fra venstre mod højre: Ole Rossel (Violin og harmonika), Flemming 'Dølle' Güth Larsen (Vaskebræt), Anne-Grete Rendtorff (Vokal og Kazoo), På gulvet: Jan Larsen (Tenorbanjo, 5-strenget banjo, mundharpe, kazoo og vokal) Over ham: Bent Malinovsky (Bas og steelguitar), Svenn Petersen (Guitar og vokal).  John Runov er ikke med på dette billede (Klarinet og tambourin)

Om band-bussen skriver Anne-Grete:

”Vi sidder i bagagerummet, som I måske kan se. Vi havde spinket og sparet og betalte stadig af på den vogn i laaaaang tid – ”hundrede år”.
Nu havde vi endelig ”vores egen bil”, hvor man ikke skulle brække arme og ben. Al vor tidligere transport var i private biler, hvor der slet ikke var plads til det halve eller kvarte. Vi var så krøllede, så vi dårligt kunne blive foldet ud igen. Vi frøs for det meste jammerligt, men også det faldt efterhånden på plads. At putte sig i en sovepose var heller ikke værst.

Nu havde vi endelig plads. Inde i bilen var der opsat gamle flyversæder, der var et lille fjernsyn og soveplads til to oppe under taget.

Det var ikke sjældent, at en af bandets medlemmer havde en unge med. (De ville så gerne). Da jeg var eneste kvinde, var jeg altid den ”onde mor med forsømte børn”. Ungen eller ungerne faldt gerne i søvn på scenen midt i et nummer. Det var selvfølgelig aldrig mine, men ”skideballer” det fik jeg alligevel i rigelig mængde.

Når vi (bilen) gik tør for olie en sjælden gang midt om natten, kan I nok tænke hvem der skulle banke tankpasseren op – ak ja. Den bil fulgte os i tykt og tyndt. Den var ganske god og stabil, bare der ikke var den mindste lille snedrive eller en mindre tue. Jeg føler, jeg har tilbragt så mange timer i den bil, så det vender tilbage nu i minderne – den evige landevej, før alverdens broer og motorveje”.

 

Sove, fryse, vente Man er altså ikke på scenen altid. Men må i stedet vente - vente og vente. Her prøver Svenn, Anne-Grete og Musse (Johns datter) at overleve kulden i den gamle grønne folkevogn. Hvad er en musiker? "En der frivilligt opholder sig 1/3 af tiden i en kold, kold vogn, sover 1/3 af ens behov og morer sig 1/3 mere end de fleste."

Endelig spiller vi Når den endeløse kørsel og opstillingen og ventetid var overstået blev det endelig tid til at trykke den af. Her er van Dango for fuld udblæsning på scenen. Og de kan lide det. Vi har taget det pæne billede fra koncerten, hvor man stadig kan se musikerne. Andre billeder fra samme spillested viser at folk faktisk dansede helt hen til scenen. Der var stuvende fuldt.