Fynske Sommerfuglewww.larsen-twins.dk Indhold
LyslokningDe fleste mennesker ved, at mange natsværmere er tiltrukket af lys. Man har set sværmerne komme og sidde på vinduet til en oplyst stue eller i køkkenet. Lyslokning er en af de mest virkningsfulde metoder til at studere natsværmere.Man kan også opnå ganske gode
resultater selv med simple midler.
Måske har du blot en almindelig pære eller et lysstofrør
og lidt ledning. Prøv da at sætte så kraftig en pære
i som fatningen kan tåle, og sæt det hele ud i haven med et
lyst stykke stof neden under - og nyd at der alligevel kommer nogle
natsværmere til. Hvis du så bliver rigtig nysgerrig, kan du
jo altid købe eller lave noget mere effektivt grej senere. Næsten
alt vort eget grej er hjemmebygget.
LyskilderGenerelt gælder det, at man skal have så kraftigt et lys som muligt. Desuden spiller også lyskvaliteten ind (lystets farve).1. Gas- og petroleums lamper Den simpleste lyskilde er de gamle kraftige Petromax petroleumslamper ('blusselamper' til at fange ål ved) eller de nyere gas-lamper til campingbrug. De sidste er lettere at tænde, men giver sjældent nok lys til at se ved. Lampen stilles bedst på et vandret lagen på en skovvej og så samler man, hvad der kommer flyvende til. Man kan måske også spænde et lodret lagen op. Pas altid på brandfaren eller forbrændinger, hvis lampen kan vælte. Man skal blive ved lampen og gribe ind, hvis der sker noget. Disse lampers største fordel er at de kan bæres rundt på lokaliteten. Det er en stor fordel, hvis man for eksempel vil ind i en rørskov og lyse efter 'rørdyr' som flyver til tagrørenes blomster. Eller man går om foråret og banker natsværmere ned fra pilerakler. Tidligere blev disse lamper også brugt til at gå sukkerlokningsruterne efter, men i vore dage foretrækker vi gode pandelamper eller lommelygter til det formål. Så hopper dyrene ikke så let af snorene. 2. Kviksølvlamper Kviksølvlamper er stadig det mest anvendte til lyslokning. Kviksølv pærer findes oftest i størrelserne 80 W, 125 W 250 W og den store på 400 Watt. En kviksølvpære bruger meget strøm de første få sekunder, når den varmer op. Hvis man kører med en generator sætter man derfor lamperne til een af gangen, lader første lampe varme lidt op og sætter så den næste lampe til osv. Kviksølvpærer er følsomme over for selv ganske korte afbrydelser i strømmen og slukkes let derved. Derefter skal de lige køle lidt af, førend lamperne tænder igen. HUSK at der skal altid være en korrekt drosselspole (vekselstrømsmodstand) mellem en kviksølvpære og stikket. Hvis pæren bare sættes direkte i stikket brænder den af på et sekund. og tager ofte sikringen med. Fra gammel tid har 125 watt været den mest anvendte pære. Den giver et passende kraftigt men ikke for stærkt lys og passede godt til at man kunne have 2 pærer på de gamle populære Honda 300 Watt generatorer. 
Lysgrej til en 125 Watt kviksølvlampe. Husk ALTID drosselspolen. Det meste er hjemmebygget - dog ikke pære og drosselspole. 3. Lysfælder En lysfælde er et special tilfælde af lyslokning. Mange mennesker kan ikke sidde hele natten ved lampen og kigge på natsværmere. På grund af arbejde eller familieforhold. Derfor laver de en særlig opstilling af lyset der kan holde sammen på natsværmerne indtil morgenen, hvor man så kigger dyrene efter. Fælden indeholdt tidligere gift - anden teknik fandte ikke dengang - men alle lysfælder kan i dag laves giftfri, dvs.de dræber ikke natsværmerne. De skal derfor 'tømmes' hver morgen, inden man kører på arbejde.Ellers flyver natsværmerne efterhånden væk. Enkelte samlere ansøger og får en tilladelse til stadig at have gift i deres lysfælder. Der gives hovedsagelig tilladelse til giftfælder ved specielle faunistiske undersøgelser. Derved kan man samle og registrere alle natsværmere i et område over en længere periode. Til gengæld er der strikse regler for at en række angivne træksværmere alle skal registreres og data indsendes til myndighederne.
(Dette er et lidt kontroversielt emne, og ikke alle samlere eller naturelskere synes det er en god ide at tillade fælder, men det er altså lovligt efter ansøgning og fornøden tilladelse. Tidligere kunne enhver bare bruge giftfælder uden videre, men der er sket et betydeligt holdningsskred blandt samlere i de senere år. Sommerfugle samlerne har for øvrigt lavet deres egne 'Etiske regler' for en god og korrekt optræden i forhold til insekter. Jeg skal nok finde reglerne frem og genoptrykke dem her på siden) 4. Butiksruder, gadelamper og reklameskilte Sent på efteråret kan man med fordel besøge alle byens stærke lys i udstillingsvinduer, stærke gadelamper i lav højde og oplyste reklameskilte. De hvide 'mælkede' reklamer er rigtig gode. Man lærer hurtigt på sin aftentur, hvilke lys der bedst tiltrækker natsværmerne.Og hvornår hver enkelt butik slukker for lyset. Man har en god lommelygte med og sit samleglas i lommen. Det virker jo lidt suspekt, så man må regne med at forklare til alle andre natluskere, hvad man egentlig bestiller her. Så er det altså skønt at have et sommerfuglenet med, det beroliger jo folk at man kun er lidt til grin men iøvrigt ganske harmløs. Eller bedre endnu - tag hunden med. Og pas så godt på ikke at sætte tyverialarmerne på vinduerne i gang! Denne metode med at samle på butiksruder er for eksempel stadig den bedste når man skal indsamle eller registrere den sjældne efterårsugle flavicincta i Nexø. I vore dage plejer de fleste også at sætte et hvidt lagen op lodret cirka en halv meter bag lampen. Derved flyver natsværmerne ikke så meget rundt om lampen og mange arter sætter sig stille på dette lodrette lagen og kan bestemmes. Folk der samler småsommerfugle (micros) sværger til lodrette langener som en måde at holde styr på de små kryb. Du skal rette det lodrette lagen så lampen peger i den retning hvor du forventer indflyvning af flest natsværmere. Det bedste er at lave sit eget hjemmelavede lagensæt. det fås nemlig ingen steder færdig. Man skal bruge teltpæle fra et gammelt telt eller læsejl, cirka en meter højt. Desuden laver man barduner af plastic snor og bruger store pløkker fra et gammelt telt eller læsejl. Sy helst det vandrette og det lodrette lagen sammen, ellers smutter mange natsværmere ind mellem lagnerne og forsvinder bag lampestedet. Husk at sikre det lodrette lagen forsvarligt med barduner Selv i let blæst er der overraskende meget vindtryk på, og det kan let vælte ned over pæren og ødelægge den. 
Lagner, teltstænger og barduner i et hjemmelavet sæt. Tip: Lagnerne skal ligesom telte helst tages ind og tørres efter brugen. Hvis man lader dem stå ude i længere tid, bliver de jordslåede og mister den klare hvide farve. Æggebakker Æggebakkerne giver anledning til mange spørgsmål. Folk kan godt forstå at natsværmere tiltrækkes af lys og at man bruger lagner til at sprede lyset. Det hele ser meget logisk ud. Men når vi så stiller æggebakkerne op ved lampen bliver de helt mystificeret. Hvad kan de dog være beregnet til? Der er mange sjove spørgsmål, vi slet ikke havde forventet. Klapper man måske bakkerne sammen om natsværmerne og klemmer dem flade på denne måde? Æggebakkerne bruges til at berolige flyvningen med omkring lampen! De fleste natsværmere kan godt lide de lys og skygger, der dannes af æggebakkerne og de sidder også godt på det ru materiale.De gammeldags store æggebakker er de bedste. 30-styks. De fås ofte til en billig penge eller gratis i ægpakkerier. Man skal bruge 10 bakker til en perfekt opstilling. I løbet af aftenen 'åbner' man roligt opstillingen af og til og kontrollerer hvilke arter der sidder i bakkerne. Æggebakker kan holde i mange år, hvis man passer godt på dem. De skal dog tørres igen (og rettes lidt ud) hvis man får en regnbyge i løbet af natten. Opstilling af æggebakker. (10 bakker)
Andet udstyr Kabler (elektriske ledninger) Her bruges almindelige hvide elektriske ledninger, da de tykke dobbeltisolerede sorte kabler bliver alt for tunge og dyre. Hvide ledninger er også nemmere at finde igen, når man pakker grej sammen i mørke. Det nemmeste er at købe el-ledning i 50 m længder (på en af de blå plastik ruller) og montere et han og hunstik i hver sin ende. Det er nok til at man kan nå væk fra huset eller generatøren, ellers sætter man blot flere ledninger efter hinanden. Husk at strøm er farlig! Check at alle stik er vel sat på og i orden og rul ALDRIG ledning sammen med strøm på. I løbet af natten sætter der sig ofte kondensvand eller dug på ledningerne, hvilket kan give et slemt rap over fingrene. Generator Når man skal ud på ekskursioner og nat ture er det en stor fordel at have en generator, hvis der er langt til anden strøm. I 1970-erne var de små 300 Watt Honda generatorer normen for samlere, da de var meget lydsvage, vejede ikke så meget og lige kunne trække 2 sæt 125 W kviksølvpærer. Allerede dengang var disse generatorer meget dyre, men de holder altså også hele samlerens levetid. Det var ikke almindeligt at en begynder samler havde sin egen generator. Man fik et 'lift' med andre samleres generatorer. I vore dage fås der meget billige generatorer til meget lave priser i for eksempel Jem og Fix, Harald Nyborg og alle de andre store butikskæder. Det er derved blevet muligt for meget interesserede begyndere at købe deres egen generator. Her er noget at tænke over, hvis man vil købe en generator.
teksten kommer senere Hvilke nætter er bedst teksten kommer senere Placering af lamper teksten kommer senere Hvad foregår der ved lampen? En Lyslokning er gerne en langvarig affære. I ens have står lampen nok fast det samme sted, og man kan fare ud og ind som det passer bedst. Moderne film er ret gode, man kan kigge lampen efter i de ti minutters reklamepauser. Men når man er ude at lyse, ankommer man i god tid til stedet hvor man skal lyse (husk tilladelse). Grejet sættes op, og man tænder gerne lampen allerede når det begynder at skumre.Tænd hellere lidt for tidlig end lidt for sent. Der sker ikke så meget i starten, men nogle natsværmere kommer dog allerede i skumringen til lys og andre arter kommer meget senere. Man holder derfor gerne lampen tændt så længe der stadig kommer nye dyr til. Og så længe man kan holde sig vågen! På en rigtig lun sommeraften kan flyvningen fortsætte helt til hen i morgengryet, hvor man måske ser nogle helt andre arter end natten før. Man står gerne ved lampestedet og kigger spændt på hvad der begynder at flyve til. Man kan se mange af dyrene komme cirklende ind og slå sig ned på lagnet, de flyver ofte lidt rundt om lampen inden de efterhånden sætter sig inde i æggebakkerne. Nogle arter er rigtig møgirriterende, fordi de hele tiden fiser rundt og forstyrrer de andre, der sidder mere roligt. Somme tider snupper vi disse irriterende arter (f.eks en stor ligustersværmer) og smider dem langt ind i skoven - så har man da fred for dem et øjeblik. Undervejs bruges bruges megen tid på at kigge lagner og æggebakkerne efter cirka hver halve time, alt efter flyvningen. Man checker først det lodrette lagen og ser hvilke arter der sidder roligt der. Husk også at checke på bagsiden!. Når man har set alle disse arter efter, begynder man at åbne æggebakkerne forsigtigt, så dyrene ikke flyver op. Bagefter stilles alle æggebakkerne tilbage og man tager en kop kaffe og slår måske et par dyr op i bøgerne. Man bør faktisk også notere sig alle arter i en notesbog, så man får en liste over, hvad der flyver på denne lokalitet. De sjældne arter skal jo nok blive nævnt! Men det kniber med at indberette de mere almindelige arter, fordi det er et stort arbejde at bestemme nogle af arterne og at indberette dem alle. Prøv alligevel, det bliver nemmere med øvelsen. Små dyr og arter, der er vanskelige at bestemme tages med hjem til bestemmelse. Det tager lang tid med lyslokning, så medbring madpakker og spandevis af kaffe og te. Et par gode klapstole. Og sommerfuglebøger og notat bog. Priser
|
