Fynske Sommerfuglewww.larsen-twins.dk
Glassværmerne er ideelle insekter til lokning med feromoner.Jeg synes glassværmerne (Sesiiderne) er en særlig velegnet gruppe sommerfugle til at teste feromoner. Tidligere fandt vi kun jo disse arter ved møjsommeligt at indsamle larver og pupper i træstubbe, grene og buske tidligt om foråret. Og det gav ikke meget udbytte i form af klækkede dyr senere på året. I flyvetiden (juni-juli) kan de jo indsamles flyvende til blomster i solskinnet, men lad os bare indrømme det - man opdager dem næsten aldrig på den måde. Arterne ligner små bier eller fluer og overses derved let. De kommer heller ikke til lys eller sukkerlokning. Feromonfælder må bare være sagen, hvis man vil studere eller fange denne gruppe.I 2005 blev den nye art S myopaeformis fundet i en gammel æbleplantage i Nordsjælland. Derfor skaffede en gruppe samlere feromonfælder til 2006-sæsonen for at kigge efter denne art (og andre glassværmere) andre steder i Danmark. Resultater fra indsamling med feromoner 2006Jeg har nu selv brugt 3 stk myopaeformis fælder og 3 stk tabaniformis fælder i sommeren 2006. Bortset fra et par fluer og møl, der havde forvildet sig ind i fælderne, har jeg intet som helst set i fælderne. Måske var det også lidt vel ambitiøst at vælge netop de 2 arter, som faktisk aldrig er fanget på Fyn, hæ. OK myopaeformis blev netop fotograferet for første gang i en have på sydøstfyn i 2006.Jeg vil nu prøve at kontakte andre samlere og høre, hvad de har oplevet med deres feromoner - virker det? hvad gjorde de ? osv. osv. OBS. Hvis du har prøvet
at samle med feromoner i Danmark,
så send lige en
lille beretning om dine erfaringer
Send mig en e-mail
Hvor får man fat i grejet ?Jeg foreslår at du prøver at komme med i et fællesindkøb. I 2007 arrangeres der vist kun fællesindkøb hos Aarhus Entomologklub, via Flemming Naabye. Deadline 15 februar. 2007. Se meddelelse 4 Feb 2007 på Lepidoperologisk Forenings hjemmeside. Hvis man selv har mod på at bestille feromoner direkte fra udlandet findes der disse steder Bioquip i England (kun glassværmere). Og Wageningen i Holland (mange arters feromoner).Hvad koster det ?i 2006:- En levende fangende fælde (se billedet) kostede cirka 55 Kr. Fælden kan bruges i årevis. - En feromonprop kostede cirka 20 - 50 Kr, afhængig af, hvilken art det drejer sig om. + 25 % moms og forsendelse. i 2007: Det skønnes at koste ca 350-400 kroner alt inklusive, for et helt sæt bestående af feromoner til alle glassværmerne i Danmark. Det fremgår ikke om man kan få plastfælderne der også. Ellers kan lignende fælder købes i Wageningen (se ovenfor) Mere om brug af feromonerDer findes en flot artikel om opdagelsen af den nye glassværmer S. myopaeformis i medlembladet Lepidoptera, 2006, bind 9 - hæfte 1Dr. Franz Pühringer har lavet en meget omfattende side om brugen af feromoner for glassværmere. hjemmeside om glassværmere. Her findes også en række gode råd om feromoner.
Andre lokke metoder
|