En Rødbæltet glassværmer - (Synanthedon culiciformis) 7. august 2007. I år har vi afprøvet de 9 feromonpropper i 'det engelske sæt' fra Bioquip/Biota. Kombineret med de gode VARS+ fælder som Ento-Tech skaffede fra Ungarn i 2006. Det har givet virkeligt gode resultater. Glassværmere synes at være udbredte og mere almindelige end vi troede. Vi har bare ikke tidligere haft teknikken til at finde dem ! Her kan alle deltage.
Indledning De danske glassværmere omfatter 15 arter. De kaldes glassværmerne, fordi de har gennemsigtige vinger og dermed ligner små hvepse eller bier. De kan ikke stikke, men deres lighed med farlige insekter beskytter dem mod fjender. De flyver til blomster i solskin, selvom de formelt er natsværmere. For de fleste arter er larverne to-årige og lever i træer og buske. Tidligere kunne man kun finde glassværmerne ved at klække dem fra larver og pupper, som man ledte efter i det tidlige forår. Desuden kan de findes sugende på blomster om sommeren, men de bliver let overset blandt de mange andre insekter på blomster. De seneste år er man begyndt at anvende feromoner for at tiltrække glasværmerne - og det skulle virke ret godt. Oversigt over glassværmere i Danmark (klik på arten for at se dens egen side)
Da kun få arter har danske navne er det nemmest at anvende de latinske artsnavne. Glem bare slægtsnavnet, det er der alligevel ingen der kan huske. De kaldes derfor blot hylaeiformis, apiformis, osv. Bestemmelse af danske glassværmere NB. vespiformis er udeladt af denne
nøgle for begyndere
OBS. de karakteristiske røde, hvide eller gule 'bælter' eller ringe på bagkroppen ses bedst på levende eksemplarer. De har en tendens til at blive mindre tydelige på præparerede eksemplarer i samlingerne. Flyvetider Flyvetabellen viser, hvornår de voksne glasvværmerne flyver i Danmark. Tabellen er udviklet efter mange års indberetninger af fund fra samlerne i "Faktaliste over de danske storsommerfugle". FLYVETIDER Udbredelse Mange glassværmere er udbredt over det meste af landet, mens nogle arter kun er kendt i få landsdele. Denne liste viser, hvilke arter der er fundet i de 13 danske distrikter. Hvor der er uoverensstemmelse mellem kilderne, har jeg valgt at følge 'Faktaliste over de danske storsommerfugle' som udkom i år 2000 samt nyere information fra fundlister. UDBREDELSE Klækning Larver og pupper af glassværmere indsamles i det tidligste forår - april måned. På den tid er der stort set ikke andet at lave med sommerfugle. Det er et stort arbejde at skære, save og hakke dem ud af det hårde ved. Fangsten kan for eksempel illustreres med indsamling af larver af den Rødbæltede glassværmer (culiciformis). I april finder man en god lokalitet med mange foderplanter, i dette tilfælde Birk. Culiciformis-larverne findes i stammerne af unge birketræer - ofte i vådområder. Man går ud i moseområdet i marts-april og leder efter flyvehuller i birkestubbe. De er lettest at se, hvis der er savet birketræer om året før. Larven begynder at gnave videre i det tidlige forår og laver en masse 'fras', og 'fnuller' som tydeligt ses mellem bark og stamme.På unge birke ses hullerne efter larver dybt inde i veddet.
Så begynder det hårde arbejde med at stemme levende larver ud. Der er kun levende larver, der hvor der også er 'fnuller'. Med en skarp kniv, stemmejern eller sav prøver man at få fat i de enkelte larver. Man skræller larvegangene fri indtil man ser hvor larven (eller puppen) sidder. Når man endelig finder en levende larve (eller puppe), lemper man den forsigtig op i et lagerglas sammen med savsmuld og andre trærester, så den kan spinde sig ind igen. Larven skal ikke fodres med noget, men blot opbevares i et klækkeglas med lidt net over, indtil den forhåbentlig klækker nogle uger eller måneder senere. Man stiller sine klækkeglas (eller bure) udendørs eller i garagen, hvor der er dagslys og uden at larverne er i fare for at blive stegt af solen.
For de andre arter gælder mere eller mindre det samme, find først foderplanten (ofte et træ), led efter gamle flyvehuller og led så efter nye steder med frisk 'fnuller'. Klip eller skær dig vej ind til larven. Nogle af arterne kan heldigvis findes i tyndere grene, så arbejdet bliver noget lettere og mere renligt. Sandsynligvis vil du også få en del billelarver og grengaller med under jagten på glassværmere. Fotografer - husk at tage nogle pæne træstykker eller grene med hjem, så den nyklækkede glassværmer kan sidde på en realistisk baggrund til fotograferingen. Det kan ofte betale sig at følge efter forstmændene. Så snart man ser et hegn af poppel, pil eller el blive fældet skal man se efter om der er larvehuller i snitfladerne. Næste år vil det ofte kunne betale sig at lede efter friske larvehuller mellem ved og bark. Så er det meget lettere at finde arterne og man får nemmere lov til at save lidt mere af fældede træer. OBS. Opfør dig pænt og få tilladelse, før du klipper eller hakker løs i andre folks træer og buske.Og ryd pænt op efter dig, når du er færdig. Klækning af muscaeformis. Den lever i roden af Engelskgræs og man finder en strand med masser af engelskgræs om foråret. Da har den jo ikke blomster, men er en lille rødbrun roset af ganske fine blade. Så kigger man efter misfarvede totter med engelskgræs og hiver hårdt i nogle af dem. Hvis de er angrebet af muscaeformis, vil planten ofte knække og man står med en tot engelskgræs med hul stængel. Så skal man lige sikre sig hvor larven er - oppe i den løse tot eller nede i rodstumpen, som blev siddende i jorden. Det er bedst at sikre sig begge dele af planten. Op i et klækkeglas med planterne. (Hvis ikke man gider samle larver kan man i stedet vente til engelskgræs blomstrer og kætse de voksne glassværermere i blomsten.) Blomster Når glassværmerne klækker, kan de ofte findes flyvende til blomster på lune solskinsdage. Det sker på den tid, hvor et mylder af andre insekter også besøger blomsterne. Kunsten ligger i at lære glassværmernes specielle vingeform at kende fra alle de andre insekter. Desuden kan glassværmerne kendes på hvilestillingen, hvor vingerne er let spredte. Særligt gode er f.eks hindbær- og brombær blomster. Desuden virker mange blomstrende skærmplanter og tidsler tiltrækkende på glassværmerne. Man skal finde nogle gode blomster i fuld sol og læ - dér kan glassværmerne godt lide at samles. Arterne muscaeformis og ichneumoniformis findes lettest på deres egne blomstrende foderplanter, dvs engelskgræs og rundbælg. Feromoner I de senere år er man begyndt at tiltrække glassværmerne med feromoner, dvs kunstige kønsdufte. Man køber små gummipropper med feromoner til de mest almindelige arter af glassværmere og hænger op i haven eller et andet egnet sted. Hvis der findes glassværmere på egnen vil hannerne tiltrækkes af feromonduftene og samles ved propperne. Læs mere om feromoner Hos firmaet Bioquip i England kan man købe en bredspektret pakke feromoner, der dækker stort set alle arter glasværmere. Læs mere. Der blev også arrangeret fællesindkøb af disse feromoner, i februar 2007. Jeg foreslår at man prøver at 'gennemfiske' sine bedste lokaliteter med disse feromoner til sommer (se tidspunkterne på flyvetabellen). På den måde kan man lettere se, om der overhovedet er glassværmere dér og hvilke arter, det drejer sig om. Derefter kan man prøve at finde flere eksemplarer ved at opsøge de releavnte foderplanter. Feromoner ankommer i forseglede foliebreve. De må endelig ikke åbnes før de skal bruges, men opbevares bedst i dybfryseren indtil da. Hvis de ikke skal bruges i en periode, kan de pakkes lufttæt og lægges i køleskabet. Når sæsonen er ovre kan man pakke dem lufttæt og fryse dem ned igen. Bøger Der findes især to ældre bøger, som kan bruges til glassværmerne. Hoffmeyers gamle 'spinderbog', som endnu kan købes. Samt en engelsksproget bog om de skandinaviske glassværmere. Den sidste bog er udsolgt men kan købes antikvarisk. Begge bøger har farveillustrationer af alle arterne
Desuden er der udkommet en revideret bog om alle Europas glassværmere.(Engelsk). The Sesiidae of Europe. 2001. Jeg har den ikke selv, så jeg kan derfor ikke anbefale den endnu. OBS: Den nye spinderbog, Nationalnyckeln volume 4, indeholder ikke glassværmere! Det skyldes at der er foretaget ændringer i systematikken. Gode links
|
